Frivillig

Bidrag med det, du kan, og så meget du har lyst til.

Bliv en del af fællesskabet. Bidrag med det, du kan. Vi aftaler sammen, hvordan det bliver gensidigt.

Vi når længst, når vi samarbejder.

Rækker du lillefingeren, tager vi ikke hånden.

Du arbejder bedst med det, du kan lide og allerede er god til. Vi aftaler sammen, hvad vi hver især får ud af det. Hverken mere eller mindre.

Skriv lidt om dig selv til mail@amageresport.dk. Så finder vi en dag at mødes.

FAQ

Hvad får jeg ud af det?

Vi frivillige har det til fælles, at vi interesserer os for esport og gaming. Det passionerede fællesskab følger med. Inden du starter, taler vi om, hvad du ellers gerne vil have ud af det. Vi går langt for at give dig mere af det.

Hvor lang tid skal jeg bruge på det?

Det aftaler vi, inden du starter. Som head coach for et breddehold i CS skal du regne med mindst 2 timer til træning og 1,5 time til kamp om ugen.

Hvad kan jeg lave?

Kun fantasien sætter grænser. Aftalt hjælp tager vi imod med kyshånd.

Eventplanlægger

Er du god til at organisere, og har du flair for detaljen? Du hjælper med turneringer, træningsdage, workshops og sociale events.

Træner eller holdleder

Vil du dele det, du ved om esport? Du coacher et hold og hjælper med strategien. Vi holder løbende trænerkursus og månedlige trænermøder.

SoMe

Du holder medlemmer og følgere opdateret med nyheder, resultater og kommende events på Discord, Facebook og de andre kanaler.

Streaming og kommentering

Er du skarp på teknik, eller har du en sprød stemme? Hjælp os med at streame turneringerne live.

Fundraiser og sponsoransvarlig

Du søger fonde og laver sponsorater, så foreningen har penge at arbejde for.

Pædagogisk frivillig

Du er med til at gøre aktiviteterne trygge og sjove for de unge, med vægt på fællesskab, udvikling og gaming.